Fra diverse sider antydede man, at kradsen og trip-trappet oven over vores hoveder, mellem loftet og første sals gulv, kunne godt være en husmår. Men på Bornholm er der ingen husmårer. Så det måtte være en rotte.
Er det slemt? Jeg har ikke den fjerneste idé. Rotter viderebringer skadelige sygdomme, så man må undgå, at der bliver skabt en rotteplage. Og det forlyder at de kan stinke forfærdeligt. Indtil nu generer denne rotte mig ikke.
Alligevel reagerer mennesker her alarmeret. Hver rotte er tilsyneladende en for mange. Der står æsker med rotte- og musegift omkring huset. Hvis der alligevel kommer en rotte ind i huset, opstår der panik. Husejeren ringede straks efter skadedyrsbekæmpelsen. På under nogle timer stod der en kraftig mand foran vores dør. Kenn. Han kom for at bekæmpe rotten.
Kenn havde en fluorescerende gul jakke på. Hans store, sorte arbejdssko havde han allerede taget af. På landet træder beboende og besøgende altid ind i huset på strømpefødder. Kenn havde tillidsvækkende lysebrune ojne og et smukt bunt hår, holdt sammen i en hestehale. I øvrigt var han en mand af få ord. Han hørte på klagerne, og begav sig til første sal, hvor han lukkede nogle luger op og inspicerede rummene bagved. Minsandten, rottelorte!
Så tog han sine sko på igen og gik en tur omkring huset. Han granskede et hul i træet ved siden af tagrenden. Det kunne godt være rottens indgangsdør. Han kastede også et blik ned i septiktanken (på landet er der ingen kloak) og åbnede giftæskerne. Derefter trak han sig tilbage i bilen for at forberede de nødvendige forholdsregler.
Han kom ud af bilen med en kontraventil, to rottefælder og en plastikflaske, fyldt med et hvidt pulver. Var det så nu rottegift? Nej, forklarede Kenn, det var mel. Dermed lokkede han rotterne i fælden. En rotte kan ikke slæbe med mel, han skal spise det på stedet. Og så smækker fælden.
Med en bunke mel blev rottefælderne sat bagved lugerne på første sal. Kontraventilen monterede Kenn i septiktanken, således at rotter ikke kunne komme ind i huset via denne vej. Æskerne med rotte- og musegift var på plads. Kenn skulle give husejeren besked om, at han måtte reparere hullet ved siden af tagrenden.
Det var alt. Kenn tog af sted, på vej til det næste arbejde. Næste uge skal han komme igen for at fjerne eventuelle rotter, døde eller levende, fra fælderne. Det er service!
Vil du reagere? Meget gerne! Tag hensyn til, at det kan vare nogen tid, før din reaktion vises her.