Man vil ikke høre mig sige at det er vanskeligt at strikke. Enhver som forstår forskellen imellem ret og vrang, kan gøre det. Det er nemlig det eneste, som man skal vide. Alle kvinder på min alder har lært det i grundskolen. Det viser sig, at også drenge kan tilegne sig det, hvis det ønskes.
Når man engang har lært at skelne mellem ret og vrang, så åbner der sig en ny verden. Al strikning er lavet på det grundlag. Kniplingsmønster, kabelstrik, kanter og striber; det hele er kun et spørgsmål om ret eller vrang. Man skal godt nok være i stand til at tælle. Men så kan man udleve sine evner i børnetæpper, sjaler, karklude og grydelapper til og med store sengetæpper. Jeg kan anbefale enhver at strikke pæne lige lapper og sy dem sammen.
Det begynder først at være frustrerende, når man vil lave rigtig tøj. For eksempel en trøje eller en cardigan. Til syvende og sidst skal tøj passe godt og falde smukt. Så får man at gøre med forside og bagside og ærmer hvor man skal tage masker ind eller ud på bestemte steder, og hvori ærmegab og en halsudskæring skal laves; det er vigtigt at skæve og runde stykker sættes præcist i.
Men her hjælper strikkeopskrifter, vel? Desværre er strikkeopskrifter altid lavet til én slags garn, fra et bestemt mærke. Og selv, hvis man har købt det helt rigtige strikkegarn til opskriften, bliver strikketøjet aldrig, som billedet viser. Det opdages først, når man er begyndt på arbejdet; fordi der er noget forkert med proportionerne, taljens position, skuldrenes bredde eller armshulers højde. Vil man alligevel bringe orden i tingene, så skal der regnes. Rigtigt regne, mener jeg. Ikke kun tælle uden fejl, men tilpasse proportionerne i centimeter og masker. Gør det i hvert faldt ikke i hovedet og tjek det ti gange, for bare én beregningsfejl, og man går håbløst i vasken. Når det lykkes, giver det meget tilfredsstillelse. Men tit lykkes det ikke, og bliver der noget skævt, det gnaver på samvittigheden.
Et yderligere problem er, at de fleste strikkeopskrifter indeholder små fejl og uklarheder. Det mærker man jo først, når det er for sent. Det har kostet mig så mange hovedbrud at slette fejl fra opskrifter! Jeg har næsten aldrig klaret det, at få et ordentligt og passende strikketøj i én gang fra pinder. Jeg har trevlet cardiganer helt og holdent op, og strikket dem igen. Man vil altså være lidt stolt af sit arbejde, ikke?
Følgen af alt det er, at enhver i min omgangskreds får foræret et eksemplar af modellerne, som jeg mestrer godt. Sådan at jeg alligevel har lidt ære af mit arbejde.
Jeg må tit mindes min mor, som strikkede hele sit liv. Når jeg så noget smukt, så bestilte jeg det bare hos hende. Hun sparede sig ikke nogen ulejlighed. Jeg har aldrig indset, hvor meget blod, sved og hvor mange tårer det måtte have kostet hende. Kun én gang, då hun havde strikket en kompliceret cardigan med pragtfulde mønstre og sommerfugleærmer til mig, så sukkede hun over, at denne opskrift havde været vanskelig for hende. Først nu forstår jeg til fulde, hvilken umulig opgave hun havde fået afsluttet på en god måde.
Vil du reagere? Meget gerne! Tag hensyn til, at det kan vare nogen tid, før din reaktion vises her.